Veneto: vinområdet, druerne og de kendte vine

Mellem bjerge, hav og Gardasøen

Veneto ligger i det nordøstlige hjørne af Italien, hvor landskabet skifter dramatisk over korte afstande. I nord står Dolomitternes bjerge, i øst løber regionen ud i Adriaterhavet ved Venedig, og i vest møder den Gardasøens milde klima ved grænsen til Lombardiet. Netop den variation gør Veneto til en af Italiens mest alsidige vinregioner, der både kan levere lette bobler, kølige hvide vine og nogle af landets tungeste røde vine.

Klimaet er overordnet moderat. Gardasøen virker som et kæmpe varmelager, der udglatter temperaturforskellene, mens bjergene i nord sender kølig luft ned om natten, så druerne bevarer deres syre. Jordbunden skifter lige så meget: mørk vulkansk jord i Soave-området, kalkholdige bakker i Valpolicella og morenejord fra istidens gletsjere syd for Gardasøen. Det er den kombination af forskelle, der forklarer, hvorfor så mange vinstile kan trives side om side i én og samme region.

Valpolicella og kunsten at tørre druer

Valpolicella ligger i bakkerne nordvest for Verona, og navnet dækker både området og selve vinen. Her dyrkes især de lokale druer Corvina, Corvinone og Rondinella, som tilsammen giver vinene deres karakteristiske kirsebærfrugt, blide tanniner og let bitre afslutning. Basisvinen hedder blot Valpolicella og er en frisk, forholdsvis let rødvin, der oftest drikkes ung.

Områdets store særtræk er teknikken appassimento, hvor modne druer efter høsten lægges til tørre på stativer i åbne, velventilerede loftsrum gennem vinteren, typisk tre til fire måneder. Undervejs mister bærrene en stor del af deres vand, mens sukker og smag koncentreres. Når de tørrede druer gæres helt tørt, bliver resultatet Amarone della Valpolicella: en mørk, tæt og alkoholstærk vin med noter af svesker, chokolade, tobak og tørrede krydderier. Gæres kun en del af sukkeret, får man i stedet Recioto della Valpolicella, en sød og kraftig rødvin, som faktisk er områdets ældste stil, og som Amarone opstod som en tør udgave af.

Ripasso: broen mellem hverdag og fest

Mellem den lette basisvin og den tunge Amarone ligger Ripasso. Her får en færdig Valpolicella-vin lov til at gære videre oven på de druerester, der er tilbage fra produktionen af Amarone eller Recioto. Andengæringen giver vinen mere fylde, modenhed og karakter uden at nå Amarones intensitet eller prisniveau, og derfor kaldes Ripasso ofte for en lillebror til Amarone. Det er en stil, der passer fint til danske vintermåltider.

Skal man holde styr på betegnelserne, er det værd at kende et par nøgleord på etiketten. Classico betyder, at vinen kommer fra det oprindelige kernestykket af Valpolicella i dalene vest for Verona, mens Superiore kræver lidt højere alkohol og længere lagring og typisk giver en dybere, mere koncentreret vin. Amarone og Recioto har begge DOCG-status, Italiens højeste klassifikation, mens selve Valpolicella og Ripasso er dækket af DOC-betegnelser.

Soave: hvidvinen med vulkan i glasset

Øst for Verona ligger Soave, et af Italiens mest kendte navne på hvidvin. Vinen laves hovedsageligt på druen Garganega, gerne suppleret med Trebbiano di Soave, og de bedste marker ligger på de vulkanske bakker i Soave Classico-zonen. Den vulkanske jord giver ofte vinen en mineralsk stramhed, som løfter den ud over den glatte, frugtige basisstil.

En typisk Soave er tør, forholdsvis let og duftende med noter af hvide blomster, pære og melon samt en karakteristisk tone af mandel i eftersmagen. På etiketten møder man Soave Classico fra de gamle bakkeområder og Soave Superiore DOCG, som stiller krav om lavere udbytter og længere lagring. Området laver også den søde Recioto di Soave på tørrede Garganega-druer, hvilket viser, at traditionen med druetørring ikke kun gælder rødvin her.

Prosecco: boblerne fra Conegliano-Valdobbiadene

Længere mod nordøst, i bakkerne mellem byerne Conegliano og Valdobbiadene, ligger hjertet af Prosecco. Druen hedder Glera, og modsat champagne laves boblerne med tankmetoden, hvor andengæringen sker i store lukkede ståltanke i stedet for på flaske. Det giver en friskere, mere frugtdrevet stil med duft af grønne æbler, pære og hvide blomster, og vinene er lavet til at blive drukket unge.

Navnet Prosecco dækker et stort område i Veneto og Friuli, mens betegnelsen Conegliano Valdobbiadene Prosecco Superiore DOCG er forbeholdt vin fra de stejle bakker i kernen, hvor kvaliteten typisk er højere. Et nyttigt detalje er sødmeangivelsen på etiketten: Brut er den tørreste udgave, mens Extra Dry, som navnet trodsig, smager en smule sødere, og Dry er den sødeste af de tre. Extra Dry er langt den mest udbredte stil og passer fint som aperitif.

Gardasøens vine: Bardolino og Lugana

Ved Gardasøens østbred dyrkes de røde Corvina- og Rondinella-druer, som bliver til Bardolino: en let, frugtig rødvin med lav tannin, der med fordel kan serveres let kølet til pizza, pasta eller en sommeraften på terrassen. Roséudgaven, Bardolino Chiaretto, er tør og frisk med bærnoter, og Bardolino Superiore DOCG markerer de bedste røde vine fra området.

På sydkysten af søen ligger Lugana, som rækker ind over regionsgrænsen til Lombardiet. Her laver man hvidvin på druen Turbiana, også kendt som Trebbiano di Lugana, i en flad, lerholdig morenejord, som gletsjerne efterlod. Vinene er tørre og mere stilfulde, end navnet Trebbiano antyder, med citrus, hvid fersken, mandler og en pæn mineralsk afslutning, og de kan sagtens tage et par år på flaske. Lugana er et oplagt valg til fisk, skaldyr og risotto.

Sådan finder du de gode køb

Veneto er et af de steder i Italien, hvor kvalitet og pris ofte følges pænt ad, hvis man kender de små ord på etiketten. Som tommelfingerregel giver Classico og Superiore i både Soave og Valpolicella en smule mere vin for pengene end den helt basale udgave, og Soave Classico er ofte et af Italiens bedste køb i hvidvin. Vil man smage stilen med tørrede druer uden at betale Amarone-pris, er Ripasso den naturlige genvej.

Brug stilen til at ramme rigtigt: Valpolicella og Bardolino til hverdagens retter, Ripasso til kraftigere pasta og vintermad, og Amarone til store anledninger med retter af okse, vildt eller lagrede oste. Soave, Lugana og Prosecco dækker de lyse retter, fisk og aperitiffen. For den nysgerrige vinkøber er Veneto en af de mest belønnende regioner at udforske, fordi den spænder så bredt i både stil og pris.

Kendte vine fra Veneto

• Amarone della Valpolicella

  Kraftfuld rødvin på tørrede Corvina- og Rondinella-druer med noter af svesker, chokolade og krydderier. Passer til kraftige retter med okse, vildt og lagrede oste.

• Valpolicella Ripasso

  Valpolicella, der er gæret videre på druerester fra Amarone, hvilket giver ekstra fylde og moden frugt. En oplagt ledsager til pastaretter, risotto og vinterens gryderetter.

• Valpolicella Classico

  Let, frisk rødvin fra det oprindelige Valpolicella-område vest for Verona med kirsebær og blide tanniner. Drikkes ung og passer til hverdagens pasta, fjerkræ og charcuteri.

• Recioto della Valpolicella

  Sød, kraftig rødvin på tørrede druer og den ældste stil i Valpolicella. Passer til chokoladedesserter og modne oste.

• Soave Classico

  Tør hvidvin på Garganega fra de vulkanske bakker øst for Verona med hvide blomster, pære og mandel. Et sikkert valg til fisk, skaldyr og lette forretter.

• Conegliano Valdobbiadene Prosecco Superiore

  Mousserende vin på Glera fra de stejle bakker i Proseccos kerneområde med æble, pære og blomster. Passer som aperitif og til lette snacks.

• Bardolino

  Let, frugtig rødvin fra Gardasøens østbred på Corvina og Rondinella med lav tannin. Serveres gerne let kølet til pizza, pasta og sommermad.

• Lugana

  Tør, mineralsk hvidvin fra Gardasøens sydkyst på druen Turbiana med citrus, hvid fersken og mandler. Passer til fisk, skaldyr og risotto.