Rosé

Hvordan laves rosé?

Farven i vin sidder i druernes skaller, mens saften selv er næsten farveløs. Rosé laves derfor primært af blå druer, men saften får kun kort tid sammen med skallerne. Der er tre almindelige metoder.

Ved direkte presning presses druerne langsomt, lige når de kommer ind fra marken. Det giver de lyseste vine. Ved udblødning, også kaldet maceration, ligger den knuste most og skallerne sammen i tanken i 2-20 timer, før saften trækkes fra. Ved saignée, som betyder "åreladning" på fransk, tapper man 5-15 % af saften fra en tank, der skal blive til rødvin, og laver rosé af den.

Bagefter gærer saften ved lav temperatur, 18-20 °C, i omkring en uge, så den friske frugt bevares.

Er rosé bare rødvin og hvidvin blandet sammen?

Nej, som hovedregel ikke. EU's regler om vinfremstilling siger, at rosé ikke må fremstilles ved at blande hvidvin og rødvin uden beskyttet oprindelsesbetegnelse, altså almindelig vin uden et appellationsnavn på etiketten. I Provence laves rosé heller ikke på den måde.

Undtagelsen er vin, der skal have bobler. Reglen gælder ikke, når blandingen bruges til en cuvée, det vil sige grundvinen til mousserende vin, eller til perlevin. Derfor må rosé-champagne gerne laves ved at blande: Champagnes brancheorganisation oplyser, at en blandet rosé-champagne har 5-20 % rødvin i hvidvinen. Andre rosé-champagner laves ved udblødning af blå druer, ligesom stille rosé.

Tør eller sød rosé – kan man se det på farven?

Nej. Farven fortæller mest om, hvor længe saften har været i kontakt med skallerne, og ved hvilken temperatur. Provence-rosé er lys, fordi den ofte laves ved direkte presning, men Vins de Provence understreger selv, at farven ikke nødvendigvis siger noget om, hvor tør vinen er.

Sødmen afhænger af, hvor meget sukker der er tilbage efter gæringen. Står der tør på etiketten, betyder det efter EU's regler højst 4 gram restsukker pr. liter, eller op til 9 gram, hvis vinen har tilsvarende høj syre. Halvtør er højst 12 gram (18 med høj syre), halvsød højst 45 gram, og sød er mindst 45 gram. Rosé fra Côtes de Provence må højst have 4 gram sukker pr. liter.

Hvilken temperatur skal rosé serveres ved?

Rosé skal serveres kølig. Vins de Provence anbefaler 8-10 °C. Er vinen for kold, forsvinder duften og frugten, og er den for varm, virker den flad og alkoholen træder frem.

I praksis kan du lægge flasken i køleskabet 2-3 timer før servering, som Vins de Provence foreslår. Ved bordet holder en vinkøler med is og vand den kølig. Isterninger i glasset fraråder Vins de Provence. Brug et almindeligt hvidvinsglas, så duften samles.

Kan man gemme rosé, eller skal den drikkes ung?

De fleste rosévine er lavet til at blive drukket, mens de er unge og friske. Vins de Provence skriver selv, at rosé som regel er den vinstil, der egner sig mindst til lagring. Det gør den ikke til en dårligere vin – den er bare lavet til at blive drukket nu.

Der er dog undtagelser. Nogle rosévine gæres eller lagres på fad og kan udvikle sig i nogle år. Ifølge Vins de Provence bliver farven mere laksefarvet med tiden, og duften går fra frisk frugt og blomster mod tørret frugt og krydderurter. Køber du en ældre årgang, så vælg en fra en producent, der laver rosé til lagring.

Hvad passer rosé til?

Rosé er ikke kun en vin til terrassen. Den tørre stil har frisk syre og ingen eller meget lidt garvesyre, altså det stof fra skallerne, der kan snerpe i munden. Det gør den nem at kombinere med mad, der kan være svær for rødvin.

Vins de Provence nævner skaldyr, fisk, fjerkræ, grøntsagsretter og ost, og også krydret mad fra fx det asiatiske og det kreolske køkken. Rosé hører også naturligt sammen med middelhavsmad og provencalske smage.

Rosé-champagne passer godt til fjerkræ. Champagnes brancheorganisation fremhæver netop stegt kylling som et godt valg.