Toscana: vinområdet, druerne og de kendte vine

Mellem Appenninerne og havet

Toscana strækker sig fra Appenninernes bjergrygge i øst og nord til det Tyrrhenske Hav i vest. Det meste af regionen er bølgende bakkeland, og netop bakkerne er nøglen til vinene: Vinmarkerne ligger ofte i flere hundrede meters højde, hvor nætterne er kølige, selv når sommerdagene er varme. Forskellen på dag og nat giver druerne tid til at udvikle smag og modenhed uden at miste syren, og det er netop syren, der giver de toscanske rødvine deres friskhed og deres evne til at følges med mad.

Inde i landet er klimaet nærmest kontinentalt med varme somre og kolde vintre, mens kystområderne som Bolgheri og Maremma har et mildt, maritimt klima med havbrise og lange, solrige efterår. Jordbunden skifter meget: I Chianti Classico dominerer den skifrige, kalkholdige galestro, mens Montalcino og Montepulciano har mere ler og sand. Der er dyrket vin her siden etruskerne, og allerede i 1716 afgrænsede storhertug Cosimo III de' Medici Chianti-området, en af verdens ældste officielle vinafgrænsninger.

Sangiovese: druen med de mange ansigter

Hvis Toscana har en hjertedrue, er det Sangiovese. Den er rygraden i både Chianti, Brunello og Vino Nobile og en senmodnende drue med høj syre og markante tanniner. I glasset viser den typisk kirsebær og surkirs, viol og tørrede krydderurter, og med årene kommer noter af læder, tobak og skovbund frem.

Druen går under forskellige lokale navne, hvilket kan forvirre: I Montalcino kalder man den Brunello eller Sangiovese Grosso, i Montepulciano hedder den Prugnolo Gentile, og i Maremma kendes den som Morellino. Tidligere blev Sangiovese næsten altid blandet med lokale druer som Canaiolo og Colorino, og i Chianti var hvide druer endda obligatoriske en overgang. I dag står Sangiovese ofte alene eller i selskab med cabernet sauvignon og merlot, afhængigt af appellationens regler.

Chianti og Chianti Classico: hvad er forskellen?

Chianti er den store overordnede appellation, der dækker et enormt område mellem Firenze og Siena og videre ud i provinserne. Her findes underzoner som Chianti Rufina og Chianti Colli Senesi, og reglerne tillader en vis andel andre druer ved siden af Sangiovese. Chianti er typisk let til mellemfyldig med frisk kirsebærfrugt og en oplagt ledsager til tomatpasta og pizza.

Chianti Classico er noget helt andet og kommer udelukkende fra det historiske kerneland på bakkerne mellem Firenze og Siena. Her stilles skrappere krav: mindst 80 procent Sangiovese, ingen hvide druer og længere lagring, og vinene har som regel mere struktur, dybde og modningsevne. Kig efter den sorte hane, Gallo Nero, på flaskehalsen, som er områdets kendetegn. Inden for Chianti Classico findes tre niveauer: den almindelige annata, Riserva med længere lagring og Gran Selezione øverst, hvor druerne skal stamme fra producentens egne marker.

Montalcino: Brunello og dens lillebror

Syd for Siena ligger bakkebyen Montalcino, hvor klimaet er varmere og tørrere end i Chianti, beskyttet af bjerget Monte Amiata mod syd. Her laves Brunello di Montalcino, en af Italiens mest prestigefyldte vine og blandt de første, der fik landets højeste klassifikation, DOCG. Reglerne er strikse: Vinen skal laves udelukkende på Sangiovese Grosso og må først sælges fem år efter høståret, herunder mindst to år på fad, mens en Riserva lagrer endnu længere.

Brunello er en stor, koncentreret vin med mørk kirsebærfrugt, læder, tobak, balsamico og kraftige tanniner, og de bedste flasker kan udvikle sig i årtier. Samme område laver også Rosso di Montalcino, ofte fra yngre vinstokke eller lettere parceller, som frigives langt tidligere. Rosso'en giver et glimt af Montalcinos karakter til en mere overkommelig pris og er lavet til at blive drukket ung.

Vino Nobile: byen mod druen

Sydøst for Siena ligger renæssancebyen Montepulciano, og på bakkerne omkring den laves Vino Nobile di Montepulciano. Trods navnet har vinen intet med druen Montepulciano at gøre: Den er bygget på Sangiovese, her under det lokale navn Prugnolo Gentile, som udgør hovedparten, mens druer som Canaiolo må supplere. Druen Montepulciano dyrkes derimod i Abruzzo på den anden side af Appenninerne, hvor den giver Montepulciano d'Abruzzo, en helt anden vin.

Vino Nobile placerer sig stilistisk et sted mellem Chianti Classico og Brunello: mere fyldig og moden end Chianti, men sjældent lige så tung som Brunello, med blommer, violer, kirsebær og en blød krydrethed. Vinen har været berømt siden renæssancen, og navnet henviser til dens adelige ry. Området laver også en lettere Rosso di Montepulciano, som er et glimrende valg til hverdagsmaden.

Supertoscanerne fra Bolgheri og Maremma

I 1970'erne begyndte en række toscanske producenter at bryde reglerne. De var trætte af Chianti-lovgivningen, der dengang krævede hvide druer i den røde vin, og eksperimenterede i stedet med cabernet sauvignon, merlot og ren Sangiovese lagret på små franske fade. Fordi vinene brød reglerne, måtte de sælges som simpel bordvin, men kvaliteten talte sit eget sprog, og de fik tilnavnet supertoscanere. I dag er de fleste klassificeret som IGT Toscana, som giver frihed til at blande druer og stilarter helt frit.

Bevægelsens geografiske hjerte ligger ved kysten. Bolgheri er et lille område ved det Tyrrhenske Hav, hvor det varme, solrige klima og de stenede jorde passer perfekt til bordeaux-druerne, og hvor appellationen i dag står bag nogle af Italiens mest eftertragtede rødvine. Længere syd ligger Maremma, et vildere og frodigere kystlandskab, hvor man både finder saftig, tilgængelig Sangiovese under navnet Morellino di Scansano og moderne vine på internationale druer.

Sådan læser du etiketten: DOCG, DOC og IGT

Italiens vinsystem kan virke indviklet, men i Toscana giver det faktisk god mening, når man først kender hovedlinjerne. Øverst står DOCG, som kræver, at vinen er dyrket, produceret og tappet inden for et afgrænset område efter stramme regler og desuden er godkendt ved en officiel smagning. Både Chianti, Chianti Classico, Brunello di Montalcino, Vino Nobile og Morellino di Scansano er DOCG. Under det ligger DOC med lignende, men lidt lempeligere krav, og her finder man for eksempel Rosso di Montalcino og Bolgheri.

Nederst i hierarkiet, men bestemt ikke nederst i kvalitet, ligger IGT Toscana. Betegnelsen dækker hele regionen og sætter næsten ingen grænser for druevalg og stil, og det er her, supertoscanerne hører hjemme. Etiketten fortæller dig altså mest om reglerne bag vinen, ikke direkte om kvaliteten: En IGT kan sagtens være mere efterspurgt end en DOCG.

Mad, modning og gode fund

Toscansk mad og toscansk vin er skabt til hinanden. Det lokale køkkens stolthed er enkelhed og gode råvarer: bistecca alla fiorentina, en tyk grillet bøf, vildsvineragout med brede pappardelle-båndpasta, bønner i olivenolie, ribollita-suppe og salt, modnet pecorino. Sangioveses høje syre skærer igennem tomat og fedt, og tanninerne elsker grillet kød og hårde oste, så det er svært at ramme ved siden af med en toscansk rødvin ved bordet.

Som køber kan du gøre kloge valg ved at kende de små søskende til de store navne. Rosso di Montalcino og Rosso di Montepulciano giver meget af områdernes karakter for færre penge, underzoner som Chianti Rufina og Chianti Colli Senesi leverer ofte mere værdi end det blotte Chianti-navn antyder, og Morellino di Scansano er et af Italiens bedste bud på saftig hverdags-Sangiovese. Drik Chianti og Rosso-vinene unge og friske, mens Brunello, Riserva og Gran Selezione belønner tålmodighed: Giv dem gerne fem til ti år, og hæld dem på karaffel en time før servering.

Kendte vine fra Toscana

• Chianti DOCG

  Den store appellation mellem Firenze og Siena, bygget på Sangiovese med frisk kirsebærfrugt og urter. En alsidig rødvin til tomatpasta, pizza og grillet fjerkræ.

• Chianti Classico DOCG

  Fra det historiske kerneland mellem Firenze og Siena med mindst 80 procent Sangiovese og den sorte hane på flaskehalsen. Mere struktur og dybde end almindelig Chianti og et naturligt valg til bistecca alla fiorentina og lam.

• Brunello di Montalcino DOCG

  Lavet udelukkende på Sangiovese Grosso fra bakkerne omkring Montalcino og lagret i mange år før frigivelse. Stor, koncentreret vin med mørke kirsebær, læder og tobak, som kan udvikle sig i årtier.

• Rosso di Montalcino DOC

  Brunellos lillebror fra samme område og samme drue, men frigivet langt tidligere og lavet til at blive drukket ung. En saftig og tilgængelig vej ind i Montalcinos verden.

• Vino Nobile di Montepulciano DOCG

  Sangiovese under det lokale navn Prugnolo Gentile fra bakkerne omkring renæssancebyen Montepulciano. Et elegant mellemting mellem Chianti Classico og Brunello med blommer, violer og blød krydrethed.

• Bolgheri DOC

  Kystappellationen, hvor cabernet sauvignon og merlot danner grundlag for berømte vine i bordeaux-stil med toscansk sol i glasset. Fyldige, modne vine til grillede kødstykker.

• Morellino di Scansano DOCGGG

  Saftig, kirsebærpræget Sangiovese fra Maremma i det sydvestlige Toscana. Et af regionens bedste bud på venlig hverdagsvin til pasta og charcuteri.

• Vernaccia di San Gimignano DOCG

  Toscanas klassiske hvide vin fra bakkerne omkring San Gimignano, lavet på druen Vernaccia. Tør, frisk og let mineralsk, oplagt til fisk, skaldyr og lette forretter.