Rhône: vinområdet, druerne og de kendte vine

Én flod, to vinlande

Rhône-dalen løber fra Vienne syd for Lyon og ned mod Avignon og Middelhavet, og selv om det på etiketten hedder én region, er der i praksis tale om to meget forskellige vinlande. Den nordlige del er smal og kuperet med stejle skråninger ned mod floden, mens den sydlige del åbner sig i et bredt, solrigt landskab af sletter, bakker og småbjerge.

Klimaet følger delingen. I nord hersker et køligere, mere kontinentalt klima, hvor vinteren er barskere, og sommeren kortere. I syd er klimaet middelhavspræget med lange, varme somre, masser af sol og den kendte mistralvind, som blæser ned gennem dalen, tørrer markerne og holder himlen klar. Den forskel i klima og landskab forklarer stort set alt om, hvorfor vinene smager så forskelligt.

Nordlige Rhône: Syrah i rene linjer

Den nordlige Rhône er Syrah-druens oprindelige hjemland, og her dyrkes den ofte på næsten umuligt stejle terrasser af granit, hvor arbejdet er hårdt, og udbyttet lavt. Det giver koncentrerede vine med mørk frugt, sort peber, røg og en næsten blomstret duft af violer. Her er der ikke tale om blandinger af mange druer: De røde vine bygger på Syrah, ofte helt alene.

De mest kendte appellationer er Côte-Rôtie øverst mod nord, hvor Syrah efter reglerne må få selskab af en smule af den hvide Viognier-drue, hvilket giver en særlig parfumeret elegance. Længere sydpå ligger Hermitage med sine kraftige, lagringsdygtige vine og Crozes-Hermitage, der omgiver bakken og giver lettere, mere tilgængelige udgaver af den nordlige stil til venligere priser. Også Saint-Joseph og Cornas er værd at kende. Den nordlige Rhône laver også vidunderlig hvidvin, især den duftende, fyldige Condrieu lavet på Viognier og hvide Hermitage-vine på Marsanne og Roussanne.

Sydlige Rhône: kunsten at blande

Syd for byen Montélimar skifter alt. Her er Grenache kongen, og her handler vinmagning om at blande. Grenache giver moden frugt, alkohol og varme, Syrah giver farve, struktur og krydderi, og Mourvèdre giver dybde og vilde, urtede toner. Dertil kommer en række andre tilladte druer, og i Châteauneuf-du-Pape omtales traditionen med op til tretten forskellige sorter i spil.

Landskabet er præget af lav buskdyrkning, garrigue med vilde urter og i de bedste marker store runde sten, galets, som suger dagens varme og afgiver den til vinstokkene om natten. Det giver fyldige, generøse vine med modne røde bær, urter og krydderier. Châteauneuf-du-Pape er det berømteste navn, men nabolandene Gigondas ved de vilde kalkstensbjerge Dentelles de Montmirail og Vacqueyras leverer ofte samme varme karakter til lavere priser og er glimrende steder at lede efter værdi.

Côtes du Rhône og Villages: de gode indgange

Rhônes klassifikation er heldigvis nem at læse, for den bygger på en pyramide. Nederst ligger Côtes du Rhône, der dækker et stort område, mest i syd, og giver frugtige, krydrede hverdagsvine, som er klar til at drikke med det samme. Et trin højere ligger Côtes du Rhône Villages, hvor reglerne er strammere, udbyttet lavere og vinen typisk mere koncentreret og karakterfuld.

Øverst i Villages-laget findes de navngivne landsbyer, som må sætte deres eget navn på etiketten, fx Séguret, Sablet eller Visan. Her finder man ofte markant mere vin for pengene, fordi navnene endnu ikke er så kendte som de store. Øverst i pyramiden ligger cru-områderne som Châteauneuf-du-Pape, Gigondas, Hermitage og Côte-Rôtie, som hver har deres egen appellation. For den almindelige vinkøber er Villages-niveauet ofte det søde punkt, hvor kvalitet og pris mødes bedst.

Sådan smager vinene

Den nordlige stil er præcis og stram: mørke bær som brombær og solbær, sort peber, røget kød, oliven og violettoner, ofte med faste tanniner og en frisk syre, som gør vinen til en fremragende ledsager ved bordet. De bedste vine fra Côte-Rôtie og Hermitage kan udvikle sig smukt i mange år og få dufte af læder, skovbund og tørret frugt.

Den sydlige stil er rundere og varmere: modne kirsebær, hindbær og blommer, søde krydderier, urter som rosmarin og timian og en fyldig, blød fornemmelse i munden. Tanninerne er typisk blødere end i nord, og vinene er ofte tilgængelige allerede i deres ungdom, selv om de bedste fra Châteauneuf-du-Pape og Gigondas sagtens kan ligge i en menneskealder. De sydlige hvidvine er generelt fyldige og blomstrede, mens Condrieu fra nord er noget af det mest aromatiske, Frankrig kan byde på.

Mad til Rhône-vine

En nordlig Syrah elsker mad med kant: lammekølle, vildt, andebryst, grillet oksekød og retter med peber, oliven eller røgede noter. Vinens stramme struktur og syre skærer flot gennem fedt og understreger krydderierne i maden.

De sydlige vine er skabt til simremad og solskinsretter: daube, den provençalske oksegryde, lam med hvidløg og urter, ratatouille, grill og modne oste. I en dansk hverdag er de oplagte til gryderetter, hakkebøffer med svampe og vinterens rodfrugter, fordi den varme, krydrede frugt tåler kraftige smage uden at dominere dem.

Hvad skal du kigge efter?

Årgangen betyder mest i nord, hvor kølige år kan give slankere vine, og varme år mere koncentration. I syd er kvaliteten som regel mere stabil fra år til år, fordi sommeren næsten altid leverer moden frugt. Køber du en Côtes du Rhône, er den lavet til at blive drukket ung, typisk inden for to til fire år, mens cru-vinene fra både nord og syd får mere at byde på med fem til ti år eller mere på flasken.

Vil du have mest mulig kvalitet for pengene, er der tre oplagte veje: Côtes du Rhône Villages, gerne med et landsbynavn på etiketten, når du vil smage sydens varme stil; Crozes-Hermitage eller Saint-Joseph, når du vil prøve ægte nordlig Syrah uden at betale Hermitage-pris; og Vacqueyras eller Gigondas, når du vil have noget, der minder om Châteauneuf-du-Pape, men til en venligere pris. På den måde kan du smage dig gennem hele dalen uden at sprænge budgettet.

Kendte vine fra Rhône

• Côte-Rôtie

  Nordlig Rhônes mest elegante rødvin, lavet på Syrah fra stejle, solbagte terrasser, eventuelt med en smule Viognier. Duet af violer, sort peber og mørk frugt og passer smukt til lam, vildt og grillet kød.

• Hermitage

  Kraftig, koncentreret Syrah fra en berømt sydvendt bakke, kendt som en af Frankrigs mest lagringsdygtige vine. Findes også som fyldig hvidvin på Marsanne og Roussanne.

• Crozes-Hermitage

  Den største og mest tilgængelige nordlige appellation med frugtdrevne, pebrede Syrah-vine. Et rigtig godt sted at starte, hvis man vil smage nordens stil uden den helt store pris.

• Châteauneuf-du-Pape

  Sydens berømteste cru, bygget på Grenache med Syrah og Mourvèdre i blandingen. Fyldig, varm og krydret vin, der trives ved siden af simreretter, lam og vildt.

• Gigondas

  Grenache-blanding fra skråningerne under kalkstensbjergene Dentelles de Montmirail. Struktureret og krydret med urtede toner, ofte et stærkt køb i forhold til kvaliteten.

• Vacqueyras

  Nabo til Gigondas med blødere, mere direkte vine på Grenache og Syrah. Kendt som et af de bedste steder at finde sydlig Rhône-karakter til en rimelig pris.

• Côtes du Rhône

  Regionens indgangsniveau med frugtige, krydrede rødvine, mest på Grenache og Syrah. Lavet til at blive drukket ungt og et sikkert valg til hverdagens mad.

• Condrieu

  Nordens aromatiske hvidvin lavet udelukkende på Viognier med duft af abrikos, fersken og blomster. Fyldig og parfumeret og fin til cremede retter, fjerkræ og milde oste.