Campania: vinområdet, druerne og de kendte vine

Mellem hav, bjerge og vulkaner

Campania ligger i det sydvestlige Italien med kyst ud til Det Tyrrenske Hav og Napoli som hovedstad. Regionen strækker sig fra strande og øer i vest til de bjergrige Apenniner i øst, og den store spændvidde betyder, at klimaet varierer markant. Ved kysten er der klassisk middelhavsklima med varme, tørre somre, mens vinmarkerne i indlandet ligger flere hundrede meter over havet, hvor netterne er mærkbart køligere. Det er netop kombinationen af solrige dage og kølige nætter, der giver vinene deres karakteristiske balance mellem moden frugt og frisk syre.

Campania er også et af verdens mest vulkansk prægede vinlandskaber. Vesuv rejser sig over Napolibugten, de vulkanske Flegreiske Marker ligger vest for byen, og øen Ischia er selv af vulkansk oprindelse. Jorden består mange steder af aske, sand og tuf og er generelt fattig, men veldrænet, hvilket passer vinstokkene godt. Allerede i oldtiden var området berømt for sine vine: Grækerne bragte vinavlen med sig, og romerne kaldte regionen Campania Felix, det lykkelige Campania, og fejrede vinen Falernum som tidens mest eftertragtede.

Aglianico og Taurasi – sydens store rødvin

Aglianico er en senmodnende drue, som ofte først høstes langt inde i oktober. Den giver vine med masser af tannin, høj syre og mørk, kompakt frugt – en bygning, der har givet druen tilnavnet sydens Barolo, fordi vinene i både struktur og lagringsevne minder om Norditaliens berømte Nebbiolo-vine. Ung Aglianico kan opleves streng og lukket, men med årene åbner vinene sig med duft af mørke kirsebær, violer, læder, tobak og jord.

Druens mest berømte hjem er Taurasi i Irpinia, det bjergrige indland øst for Napoli. Her dyrkes den på højtliggende marker, og vinen var blandt de første i Syditalien, der fik Italiens højeste klassifikation, DOCG, tilbage i 1993. Siden 2011 må Taurasi kun laves på Aglianico, og reglerne kræver mindst tre års lagring inden salg, herunder mindst et år på fade, mens riservaversionen lagres endnu længere. Resultatet er en vin, der både kan drikkes for sin dybe, krydrede frugt og lægges væk i ti til tyve år.

Aglianico dyrkes også i resten af regionen. Omkring Taburno-bjerget og i Sannio-området findes ofte lidt blødere og lettere tilgængelige udgaver, som er en fin indgang til druens univers.

To hvide klassikere: Fiano og Greco

Campanias hvide vine har vundet et ry, der næsten matcher de røde, og de to mest berømte kommer begge fra Irpinia og har hver deres DOCG-status: Fiano di Avellino og Greco di Tufo.

Fiano er en gammel drue, som menes at være romernes Vitis apiana, den biyndede, fordi bierne flokkedes om dens søde bær. Vinen er aromatisk og forholdsvis fyldig med duft af hasselnødder, honning, tørrede urter og moden pære, og de bedste udgaver kan udvikle sig flot i flere år, hvor nødde- og honningtonerne træder tydeligere frem. Greco di Tufo er bygget strammere. Druen Greco er, som navnet antyder, af græsk herkomst, og byen Tufo er opkaldt efter den porøse, vulkanske tufsten, som markerne hviler på. Vinen er mineralsk og sprød med citron, grønne æbler og stenfrugt og har typisk en let bitter, mandleret afslutning, der gør den oplagt til mad.

Tredjemanden på det hvide hold er Falanghina, som dyrkes tættere på kysten og giver lettere, forfriskende vine til hverdagsbrug. Den dukker ofte op på restaurantkort i hele regionen.

Vin i Vesuvs skygge

På selve skråningerne af Vesuv dyrkes vin i mørk, løs askejord, hvor udbruddet i år 79 både lagde Pompeji i ruiner og skabte nogle af regionens mest frodige marker. Herfra kommer betegnelsen Vesuvio DOC med den berømte underbetegnelse Lacryma Christi del Vesuvio, Kristi tåre, hvis navn knytter sig til en gammel legende om, at Kristus græd over Napolibugten, og at der hvor tårerne faldt, skød vinstokke op. De hvide vine laves især på druerne Coda di Volpe og Caprettone, de røde og lyserøde på Piedirosso, og de er sjældent tunge, men til gengæld direkte, mineralske og fulde af lokal karakter.

Den vulkanske jord har også en praktisk sidegevinst. Fordi filloxera-insektet trives dårligt i sand- og askeholdig jord, findes der både her og på Amalfikystens stejle terrasser gamle vinstokke, der stadig står på deres egne rødder i stedet for at være podet på amerikansk understamme. Det er et levende stykke vinhistorie, som kun findes ganske få steder i Europa.

Mad på campansk – og vinene ved siden af

Campania er et af Italiens store madlandskaber, og vinene føles hjemme ved bordet, fordi de netop er skabt til den lokale kost. Fra kysten kommer fisk, blæksprutter og muslinger, fra markerne san marzano-tomater, der trives i den samme vulkanske jord som vinene, og fra bjergene svinekød, lam, kastanjer og kraftige oste. Og så er der naturligvis pizzaen, som blev født i Napoli, og buffalomozzarellaen fra sletterne syd for byen.

Ved bordet passer kystens friske hvidvine – Falanghina, Greco og de hvide vine fra Vesuv – fint til friture, fisk og grøntsagsretter, mens Fiano med sin større fylde kan følge rigere retter med fisk, fjerkræ eller mozzarella. Taurasi og de andre Aglianico-vine hører hjemme ved bjergenes køkken: langsomt tilberedt ragù, lam, grillet svinekød og modnet ost, hvor vinens tanniner og syre skærer rent gennem fedmen.

Sådan finder du de gode flasker

Når du leder efter campansk vin, er etiketten din bedste ven. De tre DOCG-betegnelser – Taurasi, Fiano di Avellino og Greco di Tufo – er lette at genkende på det nummererede bånd rundt om flaskehalsen og er et godt udgangspunkt, hvis du vil smage regionens klassikere. Taurasi hører til blandt Italiens fineste lagringsvine, men sælges ofte billigere end de mest berømte rødvine fra Piemonte og Toscana, så her får man typisk meget vin for pengene, også i ældre årgange, hvor vinene allerede har udviklet de læder- og tobaksprægede toner, mange leder efter.

Vil du have noget lettere og mere hverdagsvenligt, er der masser at hente i de enklere betegnelser: Aglianico fra Irpinia eller Taburno, Falanghina fra kysten og de vulkanske vine fra Vesuv og øerne. Og skal du åbne en ung Taurasi her og nu, så giv den gerne lidt luft i karaffel først. Druen er bygget til at holde, og vinen folder sig langt bedre ud, når den får lov at trække vejret.

Kendte vine fra Campania

• Taurasi DOCG

  Campanias mest berømte rødvin, lavet udelukkende på Aglianico i det bjergrige Irpinia. Kraftfuld, tanninrig og lagringsdygtig med mørk frugt, læder og jord og en oplagt ledsager til lam, ragù og modne oste.

• Fiano di Avellino DOCG

  Hvidvin på druen Fiano med karakter af hasselnød, honning, tørrede urter og citrus. Fyldigere end de fleste italienske hvidvine og et godt match til fisk, mozzarella og grøntsagsretter.

• Greco di Tufo DOCG

  Mineralsk og stram hvidvin på druen Greco, dyrket omkring byen Tufo. Frisk citron og stenfrugt med en let mandleret afslutning, der passer fint til skaldyr og lette retter.

• Lacryma Christi del Vesuvio DOC

  Den traditionsrige betegnelse fra Vesuvs skråninger med hvide vine på Coda di Volpe og Caprettone og røde på Piedirosso. Direkte, mineralske vine til napolitansk hverdagsmad.

• Aglianico del Taburno DOCG

  Rødvin på Aglianico fra området omkring Taburno-bjerget nordøst for Napoli. Ofte lidt blødere end Taurasi og en god indgang til druens karakteristiske stil.

• Falanghina del Sannio DOC

  Frisk og let hvidvin på druen Falanghina fra det nordlige Campania. Tør og citruspræget og oplagt til friture, skaldyr og sommerretter.

• Costa d'Amalfi DOC

  Vine fra de stejle terrasser langs Amalfikysten, hvide blandt andet på Falanghina og Biancolella og røde på Piedirosso. Sjældent set i Danmark, men karakterfulde og kystprægede.