Vinordbog · Flasker og handel
Hvad er kork?
Kort forklaret
Kork er barken fra korkegen (Quercus suber), som høstes uden at træet fældes og især vokser i Portugal og Spanien. I vin bruges kork som prop: den er elastisk, lukker tæt og lader kun lidt ilt passere, og den er traditionen til vine, der skal lagre.
Det består kork af
Kork er den tykke, bløde bark på korkegen, et stedsegrønt egetræ, der vokser omkring det vestlige Middelhav. Barken består af tætpakkede, luftfyldte celler med et voksagtigt stof, suberin, i cellevæggene. Det gør kork let, vandtæt og sammentrykkelig: en prop kan presses ned i flaskehalsen og udvider sig så igen, så den lukker tæt.
Kork smitter ikke af på vinens smag, og den holder i mange år. Derfor har den været den foretrukne lukning til vin i flere hundrede år, og de fleste af verdens vinpropper er stadig lavet af kork.
Fra korkeg til prop
Barken skrælles af med hånden, uden at træet fældes eller tager skade, og den vokser ud igen. Første gang er når træet er omkring 25 år gammelt, og derefter høstes det hvert niende år. Årets sidste ciffer males ofte på stammen, så man kan se, hvornår den næste høst skal ske. Barken fra de to første høster er for ujævn til vinpropper og bliver til andre korkprodukter. Først ved tredje høst, når træet er over 40 år, er barken god nok til hele propper. En korkeg kan leve i op mod 200 år.
Barken lagres udendørs, koges for at blive renset og blødgjort og sorteres efter kvalitet. Propperne stanses ud af pladerne, og resterne males til granulat, der bruges i teknisk kork. Portugal står for omkring halvdelen af verdens korkproduktion og Spanien for det meste af resten.
Typer af propper
Naturkork er en hel prop stanset ud af ét stykke bark. Det er den dyreste lukning, og den bruges især til vine, der skal lagre. Colmateret kork er naturkork af lavere kvalitet, hvor porerne er fyldt ud med korkstøv og lim.
Teknisk kork (agglomereret kork) er lavet af korkgranulat, der presses sammen med et bindemiddel. Den er billig og stabil og bruges mest til vine, der skal drikkes inden for et par år. Nogle tekniske propper har en skive naturkork i hver ende. En særlig udgave er mikroagglomerat som Diam, hvor korkgranulatet er renset for TCA, så proppen ikke giver korkskade.
En champagneprop er bred og består af en krop af sammenpresset kork, ofte med skiver af naturkork i den ende, der vender mod vinen. Den er presset ned i flasken, og når den kommer op, folder den sig ud til den kendte svampeform.
Ud over kork findes syntetiske propper af plast, glaspropper og skruelåg. Syntetiske propper er billige, men lukker mindre tæt over tid og bruges mest til hverdagsvin.
Kork eller skruelåg?
Ingen af dem er bedst i alle tilfælde. En naturkork lader en meget lille mængde ilt passere over årene, og mange mener, at det hjælper vine med at udvikle sig i flasken. Skruelåget lukker næsten helt tæt, holder den friske frugt og kan ikke give korkskade. Vin med skruelåg kan til gengæld i sjældne tilfælde blive reduktiv og dufte lidt af tændstik eller rådne æg, især lige efter åbning.
Den største ulempe ved kork er korkskade, hvor en prop med stoffet TCA giver vinen en muggen duft af våd pap. Det er blevet langt sjældnere, fordi korkproducenterne kontrollerer og renser propperne bedre end tidligere. Lukningen siger altså ikke noget om kvaliteten. Australske og newzealandske topvine har ofte skruelåg, mens de fleste europæiske lagringsvine stadig har kork.
Sådan opbevarer du vin med kork
Flasker med naturkork bør opbevares liggende, hvis de skal gemmes i mere end nogle måneder. Så holdes proppen fugtig og tæt, og den tørrer ikke ud og lukker luft ind. Opbevar dem mørkt og ved en stabil temperatur, helst 10–15 grader. Flasker med skruelåg og syntetisk prop kan stå op.
Til gamle flasker, hvor proppen kan være blød og skrøbelig, er en tovinget proptrækker (ah-so) mere skånsom end en almindelig proptrækker.
Kork og miljø
Kork er et fornybart materiale, fordi træet ikke fældes. Korkskovene i Portugal og Spanien, kaldet montado og dehesa, er et værdifuldt levested for dyr og planter, og en høstet korkeg binder mere CO2, mens barken vokser ud igen. Brugte propper kan genanvendes til fx gulve, isolering og opslagstavler, og flere vinbutikker og supermarkeder indsamler dem.
Kaldes også: prop, naturkork, korkprop, teknisk kork, korkeg, champagneprop. På engelsk: cork.