Hvad er sundest at drikke, rødvin eller hvidvin?
Kort svar
Ingen af dem er sunde, og forskellen mellem dem er lille. Rødvin indeholder flere polyfenoler som resveratrol end hvidvin, men i så små mængder, at det ikke giver en påviselig sundhedsgevinst. Det, der betyder noget for helbredet, er alkoholen, og den er den samme i rød og hvid vin. Vil du drikke med mindst risiko, så hold dig til Sundhedsstyrelsens råd om højst 10 genstande om ugen og højst 4 på samme dag, og vælg gerne en vin med lav alkoholprocent.
Myten om det sunde glas rødvin
Idéen om, at rødvin er godt for hjertet, stammer fra 1990'erne og det såkaldte »franske paradoks«: franskmænd spiste meget mættet fedt, men havde færre hjerte-kar-sygdomme end fx amerikanerne, og rødvinen fik æren. Senere fandt man stoffet resveratrol i drueskallerne, som i laboratorieforsøg havde interessante virkninger, og historien om det sunde glas rødvin bredte sig.
Nyere forskning har ikke kunnet bekræfte den. Mange af de gamle studier sammenlignede moderate drikkere med »ikke-drikkere«, en gruppe, der også rummede folk, som var holdt op med at drikke på grund af sygdom. Når man tager højde for det, forsvinder den beskyttende effekt. En stor meta-analyse i JAMA Network Open fra 2023 med 107 studier og over 4,8 millioner deltagere fandt ingen lavere dødelighed hos folk, der drak lidt eller moderat, sammenlignet med folk, der aldrig havde drukket. WHO's europæiske kontor udtalte samme år, at der ikke findes en sikker mængde alkohol.
Resveratrol: for lidt til at gøre en forskel
Rødvin indeholder typisk 0,1-14 mg resveratrol pr. liter, og hvidvin omkring en tiendedel. Forskellen skyldes, at rødvin gærer sammen med drueskallerne, hvor stoffet sidder, mens hvidvin presses fra skallerne, før den gærer. Læs mere om det i guiden til forskellen på rødvin, hvidvin og rosé.
Men selv i en rødvin med meget resveratrol får du kun et par milligram pr. glas. I de dyre- og laboratorieforsøg, der gav stoffet sit ry, brugte man doser, der svarer til hundreder eller tusinder af flasker. Det samme gælder de øvrige polyfenoler i rødvin, fx tannin og anthocyaniner: de findes også i druer, bær, te og kakao, uden alkohol.
Alkoholen er det afgørende
For helbredet er det alkoholen, der tæller, og den er den samme, uanset om den kommer fra rød eller hvid vin. Alkohol øger risikoen for blandt andet en række kræftformer, forhøjet blodtryk og leversygdom, og risikoen stiger med mængden. Derfor er det mere relevant at se på alkoholprocenten og antallet af glas end på farven.
En genstand er i Danmark 12 gram ren alkohol, svarende til et glas vin på 12 cl med 12 % alkohol. En kraftig rødvin på 14,5 % giver 7 genstande pr. flaske, mens en let tysk Riesling på 8 % giver 4. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 på samme dag, og siger samtidig, at ingen mængde er helt uden risiko. Regn selv efter med vores værktøj til genstande i en flaske vin.
| Vintype (eksempel) | Alkohol | Genstande pr. flaske | Genstande pr. glas (12 cl) |
|---|---|---|---|
| Moscato d'Asti | 5,5 % | 2,7 | 0,4 |
| Mosel Riesling Kabinett | 8 % | 3,9 | 0,6 |
| Vinho Verde | 10 % | 4,9 | 0,8 |
| Let rød eller hvid, fx Beaujolais eller Muscadet | 12 % | 5,9 | 0,9 |
| Typisk rød eller hvid | 13,5 % | 6,7 | 1,1 |
| Kraftig rød, fx Amarone eller Zinfandel | 15 % | 7,4 | 1,2 |
Kalorier: farven betyder næsten intet
Kalorierne i vin kommer næsten kun fra alkohol (7 kcal pr. gram) og sukker (4 kcal pr. gram). En tør rødvin og en tør hvidvin med samme alkoholprocent har derfor stort set det samme antal kalorier. Det er alkoholprocenten og sødmen, der skiller, ikke farven.
Et glas tør vin på 13 % giver omkring 90 kcal. En sød dessertvin som Sauternes kan have over 100 gram sukker pr. liter og giver langt flere kalorier pr. glas, mens en let og sødlig Moscato d'Asti ender omtrent som en tør vin, fordi den har så lidt alkohol.
| Vin | Alkohol | Sukker pr. liter | kcal pr. glas |
|---|---|---|---|
| Tør hvidvin, let | 11 % | 2 g | ca. 75 |
| Tør hvidvin eller rødvin | 13 % | 2 g | ca. 90 |
| Kraftig tør rødvin | 14,5 % | 3 g | ca. 100 |
| Moscato d'Asti | 5,5 % | 120 g | ca. 95 |
| Sauternes og anden sød dessertvin | 13,5 % | 120 g | ca. 150 |
Sulfitter: hvidvin har ofte mest
Mange tror, at det er rødvin, der indeholder mest svovl, men det er typisk omvendt. Tanninerne i rødvin beskytter vinen mod ilt, så den behøver mindre svovl end hvidvin og rosé. EU's regler afspejler det: en tør rødvin må højst indeholde 150 mg sulfitter pr. liter og en tør hvidvin eller rosé 200 mg. Søde vine må have mere, og økologisk vin har lavere grænser.
For langt de fleste mennesker er sulfitterne i vin uden betydning. En lille gruppe, især nogle astmatikere, kan reagere på dem, og derfor skal der stå »indeholder sulfitter« på etiketten. Til sammenligning indeholder tørrede abrikoser ofte langt mere sulfit pr. portion end et glas vin.
Hovedpine og histamin
Nogle får hovedpine af rødvin, men ikke af hvidvin. Den mest nævnte forklaring er histamin, som der typisk er mere af i rødvin, fordi det dannes under den malolaktiske gæring, som næsten alle rødvine gennemgår. Mængden er dog lille sammenlignet med fx lagret ost, og studierne peger i forskellige retninger. En anden forklaring, som forskere fra University of California, Davis, foreslog i 2023, er stoffet quercetin fra drueskallerne, der kan hæmme kroppens nedbrydning af alkohol. Den er endnu ikke bekræftet i forsøg med mennesker.
Det, man ved med sikkerhed, er, at alkohol i sig selv dehydrerer og kan give hovedpine, og at mængden betyder mere end farven. Får du altid hovedpine af rødvin, kan det være værd at prøve en let rødvin med få tanniner eller at holde sig til hvidvin.
Tænderne: syre mod farve
Hvidvin er typisk mere syrlig end rødvin, og syren kan over tid tære på tandemaljen. Rødvin farver til gengæld tænderne, og farvestofferne sætter sig lettere på emalje, der i forvejen er ru. Begge dele hjælper man på ved at drikke vand til vinen og vente en halv time med at børste tænder efter et glas vin, så emaljen ikke slides, mens den er blødgjort af syren.
Vil du drikke mindre alkohol?
Det mest effektive er at drikke færre glas og vælge vin med lavere alkoholprocent. Kølige vinområder giver typisk lettere vine: en tysk Riesling fra Mosel i stilen Kabinett har ofte kun 7-9 % alkohol, en portugisisk Vinho Verde 9-11 % og en italiensk Moscato d'Asti omkring 5 %. Blandt rødvinene er Beaujolais og andre lette vine fra kølige områder ofte på 12-12,5 %, mens vine fra varme områder let kommer over 14 %. Alkoholprocenten står altid på etiketten.
Andre gode vaner er at skænke mindre glas, drikke et glas vand til hvert glas vin og spise til. Og så findes der alkoholfri vin, hvor alkoholen er fjernet efter gæringen, og som er blevet markant bedre de seneste år.
