De bedste vinglas til forskellige vintyper

Hvorfor glassets form overhovedet betyder noget

Det meste af det, vi opfatter som smag i vin, er i virkeligheden duft. Tungen kan skelne sødme, syre, bitterhed og salt, mens alt det nuancerede, som kirsebær, citrus, blomster, krydderier og fad, opfanges af næsen. Derfor handler et godt vinglas først og fremmest om at give duften de bedste betingelser.

Når du hælder vin i et glas med en bred bue, får vinen en stor overflade mod luften, og de flygtige aromastoffer frigives lettere. Hvis glasset samtidig smalner ind mod toppen, samles duften i det øverste rum, i stedet for at forsvinde ud til siden. Det er grunden til, at et glas med en tulipanlignende profil næsten altid giver mere duft end et lige, cylinderformet glas eller et bredt, åbent glas.

Formen påvirker også, hvor hurtigt vinen bliver varm, hvor meget kulsyre der bevares i mousserende vin, og hvor meget plads der er til at slynge vinen rundt uden at spilde. Selve kanten spiller også en rolle: En tynd, glat kant lader vinen glide ubesværet ind i munden, mens en tyk, afrundet kant føles klodset og kan få vinen til at virke mindre elegant.

Det store, bugede glas til aromatiske rødvine

Det brede, næsten ballonformede rødvinsglas forbindes ofte med Bourgogne, og det er især tænkt til druer som Pinot Noir og Nebbiolo. Fælles for dem er, at de har en fin, flerlaget duft med røde bær, blomster og jordede toner, men ofte en lidt lettere krop og høj syre.

Den store bue giver vinen en bred overflade, så de sarte aromaer får plads til at folde sig ud, mens den indadbuede top holder på dem. Mange oplever også, at en vin med høj syre virker mere afrundet i et glas som dette, fordi man typisk vipper hovedet lidt bagover og lader vinen flyde bredere ud i munden.

Glasset fungerer også fint til andre elegante rødvine, fx Gamay fra Beaujolais eller lettere vine fra kølige områder. Det er dog et stort glas, som fylder i skabet og kræver lidt forsigtighed i opvasken, så det er mest relevant, hvis du ofte drikker netop den slags vine.

Bordeaux-glasset til kraftige rødvine

Bordeaux-glasset er højt, med en lang bue og en åbning, der er lidt smallere end bugen, men uden den markante ballonform. Det er tænkt til kraftigere rødvine med mere tannin og fylde, som Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah og mange blandinger fra varme områder.

Højden giver afstand mellem vinens overflade og næsen, så de kraftigste alkohol- og fadtoner ikke dominerer, og der er god plads til at lufte vinen ved at slynge den rundt. Den højere form leder vinen mere direkte ind i munden, hvilket mange synes, får frugten til at træde frem i balance med tanninerne.

For de fleste, der mest drikker rødvin fra fx Bordeaux, Rioja, Rhône eller den nye verden, er dette glas faktisk et mere alsidigt valg end det store Bourgogne-glas. Det klarer både mellemfyldige og kraftige vine godt og kan sagtens bruges til de fleste hverdagsrødvine.

Hvidvinsglas og hvorfor de er mindre

Hvidvinsglas er som regel mindre end rødvinsglas, og det har flere gode grunde. Hvidvin serveres koldere, og et mindre glas betyder, at du skænker mindre ad gangen, så vinen ikke når at blive lun, inden den er drukket. Mange hvidvine har desuden en frisk, direkte duft af citrus, grønne æbler eller blomster, som ikke har brug for en stor bue for at komme til syne.

Et klassisk hvidvinsglas har en let tulipanform med en moderat åbning, og det passer godt til friske, aromatiske vine som Sauvignon Blanc, Riesling, Grüner Veltliner og Albariño. Rosé har det også fint i sådan et glas.

Fyldige hvidvine, fx fadlagret Chardonnay eller en moden hvid Bourgogne, har derimod glæde af et lidt større glas med bredere bue. Her er der flere lag af duft, som smør, nødder og vanilje, og de åbner sig bedre med mere luft. Mange bruger faktisk et rødvinsglas til den slags hvidvin, og det er en helt fin løsning.

Mousserende vin: tulipanglas frem for champagnefløjte

Champagnefløjten, det høje, smalle glas, blev populær, fordi den viser boblerne frem i lange perlerækker og holder godt på kulsyren. Ulempen er, at den smalle åbning og den lille overflade giver meget lidt plads til duften. Man ender med at få mest bobler og syre og mindre af de nuancer, der gør god mousserende vin interessant, som brioche, ristede nødder, gule æbler og citrus.

Derfor foretrækker mange i dag et tulipanformet glas til mousserende vin. Det har en lidt bredere bue, der giver aromaerne mulighed for at udfolde sig, og en top, der smalner ind og samler både duft og bobler. Kulsyren holder stadig fint, og vinen smager mere som vin og mindre som blot noget boblende og koldt.

Det gælder især for champagne og anden mousserende vin lavet efter den traditionelle metode, som Cava, Crémant og mange andre, hvor gæringen i flasken og tiden på bærmen giver dybere aromaer. Til en let, frugtig Prosecco er forskellen mindre, men også her fungerer et tulipanglas eller et almindeligt hvidvinsglas glimrende. Den brede, flade champagneskål ser festlig ud, men mister både kulsyre og duft hurtigt.

Dessertvin og hedvin

Søde vine som Sauternes, Tokaji eller sen-høstet Riesling og hedvine som portvin og sherry drikkes typisk i mindre mængder, fordi de er intense i smag og ofte har højere alkohol eller sødme. Derfor bruges ofte små glas med tulipanform, der samler den koncentrerede duft uden at fremhæve alkoholen for meget.

Du behøver dog ikke særskilte glas til disse vine. Et almindeligt hvidvinsglas med en lille skænk fungerer udmærket, og til en fin sherry giver det faktisk ofte en bedre oplevelse end de helt små, traditionelle glas, fordi duften får mere plads.

Et godt allround-glas dækker det meste

For de fleste er det slet ikke nødvendigt med et helt skab fuld af specialglas. Et godt allround-glas kan klare rødvin, hvidvin, rosé og endda mousserende vin på en måde, der er langt bedre end et tilfældigt, tykt glas.

Kig efter et glas med en rummelig bue, der smalner tydeligt ind mod toppen, en tynd kant og en stilk, der er lang nok til, at du kan holde om den uden at varme vinen med hånden. Størrelsen skal være sådan, at en normal skænk kun fylder glasset op til omkring den bredeste del, så der er luft over vinen. Glasset bør være klart og uden farve eller mønstre, så du kan se vinens farve.

Hvis du senere har lyst til at udvide, er det mest naturlige næste skridt at supplere med et større rødvinsglas, hvis du drikker meget rødvin, eller et tulipanglas til mousserende, hvis bobler ofte er på bordet. Glas uden stilk kan være praktiske og robuste, men hånden varmer vinen hurtigere op, og det kan være svært at slynge vinen rundt, så de er bedst til hverdagsbrug.

Små detaljer, der gør en forskel

Selv det bedste glas kan ødelægge oplevelsen, hvis det lugter af opvaskemiddel eller skab. Skyl gerne glassene i varmt vand og lad dem lufttørre eller polér dem med et rent, fnugfrit viskestykke. Opbevar dem gerne stående på foden frem for på kanten, så de ikke opsamler lugt fra hylden.

Skænk desuden ikke for meget. En tredjedel eller mindre af glassets volumen er som regel passende, så vinen har plads til at dufte. Og husk, at temperaturen ofte betyder lige så meget som glasset: En rødvin, der er for varm, eller en hvidvin, der er iskold, vil ikke komme til sin ret, uanset hvilket glas den serveres i.