Moët & Chandon og Dom Pérignon: Forskellen på verdens mest berømte champagner
Kort svar
Dom Pérignon er Moët & Chandons Prestige Cuvée: en årgangschampagne, der kun laves i de bedste år og lagres i mindst 8-9 år, før den sælges. Moët Impérial er husets champagne uden årgang, blandet af tre druer og mange års vine, så den smager ens hvert år. Begge hører til luksuskoncernen LVMH og har rødder i Épernay i Champagne.
Forbindelsen mellem Moët og Dom Pérignon
Dom Pérignon er Moët & Chandons Prestige Cuvée, altså husets fineste og dyreste champagne. Moët & Chandon blev grundlagt i Épernay i 1743 af Claude Moët, og i 1927 fik Moët rettighederne til navnet Dom Pérignon fra champagnehuset Mercier. Den første årgang, 1921, kom på markedet i 1936.
I dag hører begge mærker til LVMH (Louis Vuitton Moët Hennessy). Moët & Chandon fusionerede med cognachuset Hennessy i 1971 og med Louis Vuitton i 1987. Dom Pérignon markedsføres nu som sit eget hus med egen kældermester, men er født hos Moët, og klosteret i Hautvillers, hvor munken Dom Pérignon levede, ejes i dag af huset. Mange kender de to som vidt forskellige mærker uden at vide, at de kommer fra samme familie.
Sammenligning: Moët Impérial vs. Dom Pérignon
Den største forskel er, at Moët Impérial er en champagne uden årgang, der skal smage ens hvert år, mens Dom Pérignon altid er en årgangschampagne fra ét enkelt, fremragende år. Dom Pérignon laves kun af Chardonnay og Pinot Noir og lagres i mange år længere på bærmen, hvilket giver mere dybde, cremet mousse og toner af brioche, ristede nødder og røg. Moët Impérial er frisk, frugtig og let at drikke, med æble, pære og citrus.
| Moët Impérial | Dom Pérignon | |
|---|---|---|
| Type | Brut uden årgang (Non-Vintage) | Årgangschampagne (Vintage), Prestige Cuvée |
| Druer | 30-40 % Pinot Noir, 30-40 % Pinot Meunier, 20-30 % Chardonnay | Kun Chardonnay og Pinot Noir, ofte omtrent lige dele; fordelingen skifter med årgangen |
| Reservevine | 20-30 % vin fra tidligere år | Ingen; kun druer fra det ene år |
| Lagring på bærmen | Mindst 24 måneder | Mindst 8-9 år før første udgivelse; P2 15-20 år og P3 30-40 år |
| Laves | Hvert år | Kun i exceptionelle år |
| Prisniveau | Mellemklasse for champagne | Prestigeklasse, flere gange prisen for Impérial |
| Passer til | Fest, velkomstdrink, nytår | Særlige mærkedage, gave, til god mad |
Myten om Munken Dom Pérignon
Munken Dom Pérignon opfandt ikke champagnen, og han prøvede faktisk at undgå boblerne. Pierre Pérignon (1638-1715) var benediktinermunk og kældermester i klosteret i Hautvillers fra 1668 til sin død. På hans tid var bobler i vinen en fejl, som fik flasker til at eksplodere i kælderen, og en stor del af hans arbejde gik ud på at forhindre den anden gæring i flasken.
Det, han faktisk gjorde, var at forbedre kvaliteten af klosterets stille vine. Han blandede druer fra forskellige vinmarker for at få en bedre og mere afbalanceret vin, beskar vinstokkene hårdt, høstede forsigtigt og pressede blå druer så skånsomt, at saften blev næsten hvid. Den idé, at man blander vin fra mange marker for at skabe husets stil, er stadig grundlaget for champagne i dag.
Den berømte sætning »Kom hurtigt, jeg drikker stjerner!« er opdigtet. Den dukkede først op i reklamer sidst i 1800-tallet, og allerede i 1662 havde englænderen Christopher Merret beskrevet, hvordan man kunne få vin til at moussere ved at tilsætte sukker. Mousserende champagne blev først almindelig længe efter Dom Pérignons død.
Hvorfor laves Dom Pérignon ikke hvert år?
Dom Pérignon laves ikke hvert år, fordi den altid er en årgangschampagne, og kældermesteren kun erklærer en årgang, når årets druer er gode nok til at stå alene. I svage år bliver der ingen Dom Pérignon, og druerne går i stedet til andre champagner. Siden den første årgang i 1921 er der lavet under 50 årgange af den hvide Dom Pérignon.
Det er det modsatte af Moët Impérial, hvor husets stil netop sikres ved at blande vine fra mange år. En Dom Pérignon viser derfor sin årgang: en varm årgang giver en rigere og mere moden vin, et køligt år en strammere og mere mineralsk.
Og en årgang udgives ikke kun én gang. Dom Pérignon frigives i tre »Plénitudes«, modenhedstrin, hvor vinen har ligget stadig længere på bærmen i kælderen. Kældermesteren bestemmer, hvornår hver årgang er klar.
| Plénitude | Tid på bærmen | Kendetegn |
|---|---|---|
| Dom Pérignon (P1) | Mindst 8-9 år | Den almindelige udgave: frisk, præcis og cremet |
| Dom Pérignon P2 | Ca. 15-20 år | Mere dybde, ristede noter og intensitet |
| Dom Pérignon P3 | Ca. 30-40 år | Meget sjælden; kompleks, moden og fin |
Dom Pérignons bedste årgange
De absolutte topårgange af Dom Pérignon er 1996 og 2008, efterfulgt af 1990, 2002 og 2012. Det er de årgange, der har fået de højeste point fra Wine Advocate, og som samlere efterspørger mest. Fælles for dem er en kombination af høj syre og moden frugt, som giver vine, der kan udvikle sig i årtier.
Blandt de ældre årgange regnes især 1961, 1964, 1971 og 1976 for legendariske. Champagneeksperten Richard Juhlin giver 1961, 1964 og 1976 97 point i sin rangering af alle Dom Pérignon-årgange. De findes i dag næsten kun på auktion.
Tabellen viser nyere årgange med den højeste Wine Advocate-vurdering, og hvem der gav den. Bemærk, at også de »svagere« årgange er fremragende champagne. Forskellen ligger i, hvor længe de kan udvikle sig, og hvor meget de efterspørges.
| Årgang | Wine Advocate | Klasse | Kort om årgangen |
|---|---|---|---|
| 1985 | 96 (Robert Parker, 1994) | Topårgang | Elegant og kompleks med toner af toast og bagt æble |
| 1990 | 96 (Robert Parker, 1997) | Legendarisk | Cremet og fyldig; en af de mest roste årgange fra Geoffroys første år |
| 1996 | 98 (Robert Parker, 2005) | Legendarisk | Høj syre og stor koncentration; Parker kaldte den måske den fineste unge Dom Pérignon, han havde smagt |
| 2002 | 96 (Antonio Galloni, 2010) | Topårgang | Rig og vital; Robert Parker gav også 96 i 2012 |
| 2008 | 96+ (William Kelley, 2019) | Legendarisk | Kølig årgang med høj syre; Kelley kaldte den den fineste siden 1996 |
| 2010 | 92 (William Kelley, 2020) | God | Blød og tidligt tilgængelig; til at drikke frem for at gemme længe |
| 2012 | 96+ (William Kelley, 2021) | Topårgang | Intens og koncentreret efter en lille høst |
| 2013 | 95+ (William Kelley, 2022) | Meget god | Lang, kølig vækstsæson; frisk og præcis |
| 2015 | 95 (Yohan Castaing, 2024) | Meget god | Stram og delikat; 51 % Pinot Noir |
| 2017 | 95+ (Kristaps Karklins, 2025) | Meget god | 61 % Chardonnay; Antonio Galloni kaldte den en »mini-2002« |
Limited editions: Når kunstnere klæder Dom Pérignon på
Dom Pérignon har siden 2000'erne lavet limited editions, hvor kendte kunstnere, designere og musikere designer etiket, flaske eller gaveæske til en bestemt årgang. Vinen i flasken er præcis den samme som i den almindelige udgave af årgangen. Det er kun indpakningen, der er anderledes, men udgaverne sælges i begrænset tid og er blevet populære samlerobjekter og gaver.
Nogle af samarbejderne har også en langt mere eksklusiv skulptur i få eksemplarer ud over den almindelige gaveæske, fx Jeff Koons' Balloon Venus til Rosé 2003 i 650 eksemplarer og Lady Gagas rosé-skulptur i 110 eksemplarer, hvor overskuddet gik til hendes Born This Way Foundation. Hos Andy Warhol og Jean-Michel Basquiat er der tale om hyldester, lavet efter kunstnerens død i samarbejde med deres fond og bo.
| Årgang | Kunstner | Lanceret | Design |
|---|---|---|---|
| 1998 | Karl Lagerfeld | – | »A Bottle Named Desire«: flaske dækket af gyldne nitter, 1.998 nummererede og signerede flasker |
| 2000 og 2002 | Andy Warhol (hyldest) | 2010 | Seks etiketter i Warhol-farver, lavet med Andy Warhol Foundation; første gang etiketten skiftede farve |
| 2003 og Rosé 2000 | David Lynch | 2013 | Teatralsk gaveæske med Lynchs fotografier og silhuetter |
| 2004 og Rosé 2003 | Jeff Koons | 2013 | Gaveæsker med Balloon Venus og en skulptur til rosé-flasken |
| 2004 | Iris van Herpen | 2014 | »Metamorphosis«: æske og etiket plus en meterlang 3D-printet skulptur |
| 2006 og Rosé 2004 | Björk og Chris Cunningham | 2015 | »From Earth to Heart«: en grøn laserstråle, der gennemborer flasken |
| 2006 og Rosé 2004 | Michael Riedel | 2016 | Bogstaverne D og P lagt oven i hinanden hundredvis af gange |
| 2009 | Tokujin Yoshioka | 2017 | »Prism«: skjold i krystal fra Baccarat, der bryder lyset i regnbuens farver |
| 2008 | Lenny Kravitz | 2018 | Etiket i hamret metal inspireret af guldsmedens håndværk |
| 2010 og Rosé 2006 | Lady Gaga | 2021 | »Queendom«: gaveæsker og en rosé-skulptur i 110 eksemplarer |
| Rosé 2008 | Lady Gaga | 2022 | Æske, der lægger sig som et slør om flasken |
| 2015 | Jean-Michel Basquiat (hyldest) | 2024 | Tre æsker, der sat sammen danner Basquiats maleri »In Italian« fra 1983 |
| 2015 og Rosé 2010 | Takashi Murakami | 2025 | Murakamis smilende blomster på etiket og æske |
Kældermestrene bag Dom Pérignon
Dom Pérignons kældermester, chef de cave, bestemmer, om et år bliver en årgang, og hvornår vinen er klar. Richard Geoffroy havde rollen fra 1990 til 2018 og gjorde Dom Pérignon til den kendte prestigechampagne, den er i dag. Siden 1. januar 2019 har Vincent Chaperon været kældermester. Han havde arbejdet tæt sammen med Geoffroy siden 2005, så overgangen skete uden brud i stilen.
Moët eller Dom Pérignon: Hvilken skal du vælge?
Vælg Moët Impérial, når du skal skåle med mange, og Dom Pérignon, når flasken selv er gaven eller mærkedagen. Moët er en pålidelig og kendt champagne til nytår og fester, mens Dom Pérignon er en vin, man drikker langsomt, gerne til mad som skaldyr, fisk eller fjerkræ. Serveres den ved 10-12 grader i et almindeligt hvidvinsglas frem for en smal fløjte, får du mest ud af den.
Som gave er Dom Pérignon i gaveæske det klassiske valg. Flasker uden æske sælges ofte som »Naked« og er som regel lidt billigere. Vil du have champagne i samme stil som Moët Impérial, men gerne vil prøve et mindre hus, findes der mange gode brut-champagner uden årgang, lavet på de samme tre druer.
