Moët & Chandon og Dom Pérignon: Forskellen på verdens mest berømte champagner
Kort svar
Dom Pérignon er Moët & Chandons Prestige Cuvée: en årgangschampagne, der kun laves i de bedste år og lagres i mindst 8 år, før den sælges. Moët Impérial er husets champagne uden årgang, blandet af tre druer og mange års vine, så den smager ens hvert år. Begge hører til luksuskoncernen LVMH og har rødder i Épernay i Champagne.
Forbindelsen mellem Moët og Dom Pérignon
Dom Pérignon er Moët & Chandons Prestige Cuvée, altså husets fineste og dyreste champagne. Moët & Chandon blev grundlagt i Épernay i 1743 af Claude Moët, og i 1927 fik Moët rettighederne til navnet Dom Pérignon fra champagnehuset Mercier. Den første årgang, 1921, kom på markedet i 1936.
I dag hører begge mærker til LVMH (Louis Vuitton Moët Hennessy). Moët & Chandon fusionerede med cognachuset Hennessy i 1971 og med Louis Vuitton i 1987. Dom Pérignon markedsføres nu som sit eget hus med egen kældermester, men er født hos Moët, og huset holder stadig sine store begivenheder i klosteret i Hautvillers, hvor munken Dom Pérignon levede. Mange kender de to som vidt forskellige mærker uden at vide, at de kommer fra samme familie.
Sammenligning: Moët Impérial vs. Dom Pérignon
Den største forskel er, at Moët Impérial er en champagne uden årgang, der skal smage ens hvert år, mens Dom Pérignon altid er en årgangschampagne fra ét enkelt, fremragende år. Dom Pérignon laves kun af Chardonnay og Pinot Noir og lagres i mange år længere på bærmen, hvilket giver mere dybde, cremet mousse og toner af brioche, ristede nødder og røg. Moët Impérial er frisk, frugtig og let at drikke, med æble, pære og citrus.
| Moët Impérial | Dom Pérignon | |
|---|---|---|
| Type | Brut uden årgang (Non-Vintage) | Årgangschampagne (Vintage), Prestige Cuvée |
| Druer | 30-40 % Pinot Noir, 30-40 % Pinot Meunier, 20-30 % Chardonnay | Kun Chardonnay og Pinot Noir, ofte omtrent lige dele; fordelingen skifter med årgangen |
| Reservevine | 20-30 % vin fra tidligere år | Ingen; kun druer fra det ene år |
| Lagring på bærmen | Mindst 15 måneder (lovkravet for champagne uden årgang) | Mindst 8 år før første udgivelse; P2 mindst 15 år og P3 ca. 20-30 år |
| Laves | Hvert år | Kun i exceptionelle år |
| Prisniveau | Mellemklasse for champagne | Prestigeklasse, flere gange prisen for Impérial |
| Passer til | Fest, velkomstdrink, nytår | Særlige mærkedage, gave, til god mad |
Myten om Munken Dom Pérignon
Munken Dom Pérignon opfandt ikke champagnen, og han prøvede faktisk at undgå boblerne. Pierre Pérignon (1638-1715) var benediktinermunk og kældermester i klosteret i Hautvillers fra 1668 til sin død. På hans tid var bobler i vinen en fejl, som fik flasker til at eksplodere i kælderen, og en stor del af hans arbejde gik ud på at forhindre den anden gæring i flasken.
Det, han faktisk gjorde, var at forbedre kvaliteten af klosterets stille vine. Han blandede druer fra forskellige vinmarker for at få en bedre og mere afbalanceret vin, beskar vinstokkene hårdt, høstede forsigtigt og pressede blå druer så skånsomt, at saften blev næsten hvid. Den idé, at man blander vin fra mange marker for at skabe husets stil, er stadig grundlaget for champagne i dag.
Den berømte sætning »Kom hurtigt, jeg drikker stjerner!« er opdigtet. Allerede i 1662 havde englænderen Christopher Merret beskrevet, hvordan man kunne få vin til at moussere ved at tilsætte sukker, og først i årene omkring 1670-1720 begyndte man i Champagne bevidst at lave mousserende vin.
Hvorfor laves Dom Pérignon ikke hvert år?
Dom Pérignon laves ikke hvert år, fordi den altid er en årgangschampagne, og kældermesteren kun erklærer en årgang, når årets druer er gode nok til at stå alene. I svage år bliver der ingen Dom Pérignon, og druerne går i stedet til andre champagner.
Det er det modsatte af Moët Impérial, hvor husets stil netop sikres ved at blande vine fra mange år. En Dom Pérignon viser derfor sin årgang: en varm årgang giver en rigere og mere moden vin, et køligt år en strammere og mere mineralsk.
Og en årgang udgives ikke kun én gang. Dom Pérignon frigives i tre »Plénitudes«, modenhedstrin, hvor vinen har ligget stadig længere på bærmen i kælderen. Kældermesteren bestemmer, hvornår hver årgang er klar.
| Plénitude | Tid på bærmen | Kendetegn |
|---|---|---|
| Dom Pérignon (P1) | Mindst 8 år | Den almindelige udgave: frisk, præcis og cremet |
| Dom Pérignon P2 | Mindst 15 år | Mere dybde, ristede noter og intensitet |
| Dom Pérignon P3 | Ca. 20-30 år | Meget sjælden; kompleks, moden og fin |
Dom Pérignons bedste årgange
De absolutte topårgange af Dom Pérignon er 1996 og 2008, efterfulgt af 1990, 2002 og 2012. Det er de årgange, kritikerne typisk vurderer højest, og som samlere efterspørger mest. Fælles for dem er en kombination af høj syre og moden frugt, som giver vine, der kan udvikle sig i årtier.
Blandt de ældre årgange regnes især 1961, 1964, 1971 og 1976 for legendariske. De findes i dag næsten kun på auktion.
Tabellen viser nyere årgange og deres ry. Bemærk, at også de »svagere« årgange er fremragende champagne. Forskellen ligger i, hvor længe de kan udvikle sig, og hvor meget de efterspørges.
| Årgang | Klasse | Kort om årgangen |
|---|---|---|
| 1985 | Topårgang | Elegant og kompleks med toner af toast og bagt æble |
| 1990 | Legendarisk | Cremet og fyldig; en af de mest roste årgange fra Geoffroys første år |
| 1996 | Legendarisk | Høj syre og stor koncentration |
| 2002 | Topårgang | Rig og vital |
| 2008 | Legendarisk | Kølig årgang med høj syre og stram stil |
| 2010 | God | Blød og tidligt tilgængelig; til at drikke frem for at gemme længe |
| 2012 | Topårgang | Intens og koncentreret efter en lille høst |
| 2013 | Meget god | Lang, kølig vækstsæson; frisk og præcis |
| 2015 | Meget god | Stram og delikat |
| 2017 | Meget god | Frisk og præcis |
Limited editions: Når kunstnere klæder Dom Pérignon på
Dom Pérignon har i næsten 30 år lavet limited editions, hvor kendte kunstnere, designere og musikere designer etiket, flaske eller gaveæske til en bestemt årgang. Vinen i flasken er præcis den samme som i den almindelige udgave af årgangen. Det er kun indpakningen, der er anderledes, men udgaverne sælges i begrænset tid og er blevet populære samlerobjekter og gaver.
Nogle af samarbejderne har også en langt mere eksklusiv skulptur i få eksemplarer ud over den almindelige gaveæske, fx Jeff Koons' Balloon Venus til Rosé 2003 i 650 eksemplarer og Lady Gagas rosé-skulptur i 110 eksemplarer, hvor overskuddet gik til hendes Born This Way Foundation. Hos Andy Warhol og Jean-Michel Basquiat er der tale om hyldester, lavet efter kunstnerens død, for Basquiats vedkommende i samarbejde med hans bo.
| Årgang | Kunstner | Lanceret | Design |
|---|---|---|---|
| 1998 | Karl Lagerfeld | – | »A Bottle Named Desire«: flaske dækket af gyldne nitter, 1.998 nummererede og signerede flasker |
| 2000 og 2002 | Andy Warhol (hyldest) | 2010 | Seks etiketter i Warhol-farver |
| 2003 og Rosé 2000 | David Lynch | 2012 | Teatralsk gaveæske med Lynchs fotografier og silhuetter |
| 2004 og Rosé 2003 | Jeff Koons | 2013 | Gaveæsker med Balloon Venus og en skulptur til rosé-flasken |
| 2004 | Iris van Herpen | 2014 | »Metamorphosis«: æske og etiket plus en meterlang 3D-printet skulptur |
| 2006 og Rosé 2004 | Björk og Chris Cunningham | 2015 | »From Earth to Heart«: en grøn laserstråle, der gennemborer flasken |
| 2006 og Rosé 2004 | Michael Riedel | 2016 | Bogstaverne D og P lagt oven i hinanden hundredvis af gange |
| 2009 | Tokujin Yoshioka | 2017 | »Prism«: skjold i krystal fra Baccarat, der bryder lyset i regnbuens farver |
| 2008 | Lenny Kravitz | 2018 | Etiket i hamret metal inspireret af guldsmedens håndværk |
| 2010 og Rosé 2006 | Lady Gaga | 2021 | »Queendom«: gaveæsker og en rosé-skulptur i 110 eksemplarer |
| Rosé 2008 | Lady Gaga | 2022 | Æske, der lægger sig som et slør om flasken |
| 2015 | Jean-Michel Basquiat (hyldest) | 2024 | Tre æsker, der sat sammen danner Basquiats maleri »In Italian« fra 1983 |
| 2015 og Rosé 2010 | Takashi Murakami | 2025 | Murakamis smilende blomster på etiket og æske |
Kældermestrene bag Dom Pérignon
Dom Pérignons kældermester, chef de cave, bestemmer, om et år bliver en årgang, og hvornår vinen er klar. Richard Geoffroy havde rollen fra 1990 til 2018 og gjorde Dom Pérignon til den kendte prestigechampagne, den er i dag. Siden 2019 har Vincent Chaperon været kældermester. Han havde arbejdet tæt sammen med Geoffroy siden 2005, så overgangen skete uden brud i stilen.
Moët eller Dom Pérignon: Hvilken skal du vælge?
Vælg Moët Impérial, når du skal skåle med mange, og Dom Pérignon, når flasken selv er gaven eller mærkedagen. Moët er en pålidelig og kendt champagne til nytår og fester, mens Dom Pérignon er en vin, man drikker langsomt, gerne til mad som skaldyr, fisk eller fjerkræ. Serveres den ved 10-12 grader i et almindeligt hvidvinsglas frem for en smal fløjte, får du mest ud af den.
Som gave er Dom Pérignon i gaveæske det klassiske valg. Flasker uden æske sælges ofte som »Naked« og er som regel lidt billigere. Vil du have champagne i samme stil som Moët Impérial, men gerne vil prøve et mindre hus, findes der mange gode brut-champagner uden årgang, lavet på de samme tre druer.
Overvejer du i stedet Louis Roederers Cristal, så se forskellen i vores guide til Dom Pérignon vs. Cristal.
