De 10 vigtigste druesorter, du bør kende

Derfor giver det mening at starte med druerne

Der findes tusindvis af druesorter i verden, men en forholdsvis lille håndfuld står bag en stor del af de vine, du møder i butikker og på restauranter. Kender du dem, har du et godt udgangspunkt for at gætte, hvordan en vin smager, før du åbner den.

En drue er ikke hele historien. Klima, jord, vinmagerens valg og lagring spiller også ind, og den samme drue kan smage ret forskelligt fra et køligt og et varmt område. Men druen er ofte det bedste første spor. Her gennemgår vi ti klassikere, hver med typisk smag, hvor den dyrkes, og hvad den er god til ved bordet.

Cabernet Sauvignon

Cabernet Sauvignon giver typisk kraftige, strukturerede rødvine med mærkbar tannin og frisk syre. Smagen trækker ofte mod solbær, mørke kirsebær og cedertræ, og i køligere områder kan der være et grønt strejf af peberfrugt eller mynte. Druen tager godt imod lagring på egetræsfade, som tilføjer noter af vanilje, ristet brød og krydderier.

Dens klassiske hjem er Bordeaux, især venstre bred omkring Médoc, hvor den ofte blandes med Merlot og andre druer. Den dyrkes også bredt i Californien, Chile, Australien, Sydafrika og mange andre steder, hvor varmere klima giver en rundere og mere frugtig stil.

Tanninerne gør Cabernet Sauvignon til en oplagt partner til fedt og protein: grillet oksekød, lammeculotte, vildt og modne, faste oste. Unge udgaver kan virke stramme alene, men blødgøres mærkbart af mad.

Merlot

Merlot er Cabernet Sauvignons blødere slægtning. Vinene er typisk rundere og mere imødekommende, med smag af blommer, modne kirsebær og til tider chokolade. Tanninerne er normalt mildere, hvilket gør mange Merlot-vine lette at gå til, også uden mad.

Druen er helt central i Bordeaux, særligt på højre bred i Saint-Émilion og Pomerol, hvor den ofte er hoveddruen. Den dyrkes desuden i stor stil i Italien, Chile, Californien og mange andre lande, både som enkeltdrue og i blandinger.

Merlot er alsidig ved bordet. Den passer fint til kylling, and, svinemørbrad, pasta med kødsauce og hverdagsretter som burger eller lasagne. De mere koncentrerede udgaver kan sagtens stå mål med okse og lam.

Pinot Noir

Pinot Noir giver lysere, elegante rødvine med lav til moderat tannin og frisk syre. Typiske noter er jordbær, hindbær og kirsebær, og med alderen kommer mere jordede toner som skovbund, svampe og efterårsløv. Det er en drue, mange elsker for dens finesse frem for kraft.

Den er berømt fra Bourgogne, hvor den står bag de røde vine, og den er også en af hoveddruerne i Champagne. Uden for Frankrig dyrkes den i køligere egne som Oregon, dele af Californien, New Zealand, Tyskland (hvor den hedder Spätburgunder) og det sydlige Australien. Druen er kendt for at være krævende at dyrke, fordi den har tynd skal og er følsom over for vejret.

Pinot Noir er en af de rødvine, der bedst kan klare fisk som laks og tun, og den er fremragende til and, kylling, svampe- og trøffelretter samt julemad med and eller gås.

Syrah/Shiraz

Syrah og Shiraz er den samme drue, men navnet antyder ofte stilen. Syrah bruges typisk om de mere stramme, krydrede vine i europæisk stil med noter af sort peber, oliven, violer og mørke bær. Shiraz forbindes især med Australien og en varmere, mere frugtrig stil med modne brombær, lakrids og en blød, fyldig krop.

Druens klassiske område er den nordlige Rhône, hvor den står bag vine som Hermitage og Côte-Rôtie, og i den sydlige Rhône indgår den ofte i blandinger med Grenache. Australien, især Barossa Valley, har gjort Shiraz verdenskendt, og den dyrkes også i Sydafrika, Chile og Washington State.

Den krydrede karakter gør Syrah/Shiraz til et godt match til grillmad, lam, pølser, gryderetter og retter med sort peber eller røget smag. De kraftigste australske udgaver kan klare selv de mest markante barbecueretter.

Sangiovese

Sangiovese er Italiens mest plantede røde drue og rygraden i mange toscanske vine. Den har høj syre, mærkbar tannin og en smag af syrlige kirsebær, tomatblad, tørrede urter og til tider en let jordet eller læderagtig tone.

Den er hoveddruen i Chianti og Chianti Classico, i Brunello di Montalcino (hvor den lokalt kaldes Brunello) og i Vino Nobile di Montepulciano. Den indgår også i en del såkaldte Super Toscanere, hvor den kan være blandet med internationale druer som Cabernet Sauvignon eller Merlot.

Den høje syre gør Sangiovese næsten skræddersyet til det italienske køkken: pasta med tomatsauce, pizza, lasagne, grillede grøntsager, bøffer i florentinsk stil og hårde oste som parmesan og pecorino.

Nebbiolo

Nebbiolo er en drue med et paradoks: vinene er ofte ret lyse i farven, men samtidig kraftige i tannin og syre. Duften er typisk af roser, tjære, kirsebær og tørrede urter, og med lagring udvikler den noter af læder, trøffel og tørrede blomster.

Druen hører hjemme i Piemonte i det nordvestlige Italien, hvor den står bag Barolo og Barbaresco, to af Italiens mest ansete vine. Den findes også i lettere udgaver under navne som Langhe Nebbiolo og i området Valtellina i Lombardiet. Uden for Italien dyrkes den kun i begrænset omfang.

Unge Nebbiolo-vine kan være ret stramme, og mange af de klassiske vine får gavn af flere års lagring, hvor tanninerne blødes op. Ved bordet passer den til braiserede retter, vildt, risotto med svampe eller trøffel og modne oste.

Tempranillo

Tempranillo er Spaniens vigtigste røde drue. Den giver vine med mellemfyldig til fyldig krop, moderat syre og smag af røde og mørke bær, blommer og tobak. Når den lagres på egetræ, hvilket er meget almindeligt, kommer der noter af vanilje, kokos, dild og krydderier.

Den er hoveddruen i Rioja og Ribera del Duero og dyrkes under lokale navne i andre spanske områder, fx Tinta de Toro i Toro. I Portugal kendes den som Tinta Roriz eller Aragonez og indgår både i rødvin og portvin. I Rioja fortæller betegnelser som Crianza, Reserva og Gran Reserva noget om, hvor længe vinen er lagret, før den kommer på markedet.

Tempranillo passer godt til lam, svinekød, chorizo, lufttørret skinke, tapas og krydrede gryderetter. De lettere, unge udgaver fungerer også fint til hverdagsmad.

Chardonnay

Chardonnay er måske verdens mest alsidige hvide drue, fordi den i sig selv er ret neutral og derfor afspejler både klima og vinmagerens valg. Fra køligere områder smager den ofte af grønt æble, citrus og mineralitet. Fra varmere områder bliver den rundere med fersken, melon og tropisk frugt. Lagring på egetræ og malolaktisk gæring kan give toner af smør, vanilje, nødder og brioche.

Dens klassiske hjem er Bourgogne, fra den stramme Chablis i nord til de fyldigere hvide vine fra Côte de Beaune. Den er også en af hoveddruerne i Champagne og dyrkes stort set overalt, blandt andet i Californien, Australien, Chile, Sydafrika og New Zealand.

Ufadlagret Chardonnay passer til skaldyr, østers og let fisk. De fyldigere, fadlagrede udgaver kan klare hummer, fisk i flødesauce, kylling og kalvekød samt cremede pastaretter.

Sauvignon Blanc

Sauvignon Blanc er kendt for sin friske syre og sin tydelige, aromatiske duft. Typiske noter er citrus, stikkelsbær, grønne urter, nyslået græs og hyldeblomst, og i varmere områder kan der komme passionsfrugt og andre tropiske toner. Den lagres oftest uden egetræ for at bevare friskheden.

I Frankrig er Loire-dalen den klassiske region, med Sancerre og Pouilly-Fumé som de mest kendte navne. I Bordeaux blandes den ofte med Sémillon. New Zealand, især Marlborough, har gjort en meget udtryksfuld og frugtrig stil populær, og druen dyrkes også i Chile, Sydafrika og Østrig.

Sauvignon Blanc er et godt valg til gedeost, salater, asparges, grønne grøntsager, fisk og skaldyr samt retter med friske krydderurter. Syren gør den også til en god partner til let syrlige retter, hvor mange andre vine har det svært.

Riesling

Riesling er en af de mest værdsatte hvide druer blandt vinfolk, fordi den kan give alt fra knastørre til søde vine med høj syre og stor præcision. Smagen spænder over limefrugt, grønt æble, fersken og blomster, og med lagring kan der udvikle sig en karakteristisk note, der ofte beskrives som petroleum. Vinene har typisk lav til moderat alkohol og tåler lang lagring.

Tyskland er druens hjemland med områder som Mosel, Rheingau og Pfalz, og Alsace i Frankrig er kendt for tørre, fyldigere udgaver. Østrig, især Wachau, laver også markante tørre Rieslinger, og i Australien er Clare Valley og Eden Valley kendt for stramme, limeprægede vine. På tyske etiketter kan betegnelsen trocken hjælpe dig med at finde de tørre udgaver.

Riesling passer godt til det asiatiske køkken, fx thai- og kinesisk mad med lidt sødme og styrke, samt til svinekød, røget fisk, sushi og retter med æbler. De søde udgaver er gode til frugtdesserter og blåskimmelost.