Sådan smager du vin som en professionel – en guide for begyndere

Hvorfor det giver mening at smage lidt langsommere

De fleste af os drikker vin uden at tænke nærmere over den, og det er helt fint. Men hvis du nogle gange stopper op og smager lidt mere bevidst, bliver det lettere at finde ud af, hvad du selv kan lide. Det gør også indkøbene nemmere, for så ved du, om du leder efter noget friskt og let eller noget fyldigt og blødt.

Professionelle smagere følger en fast rækkefølge, fordi det hjælper dem med at huske og sammenligne. Metoden er ikke hemmelig og ikke svær. Du kan bruge den ved spisebordet en almindelig tirsdag uden at nogen opdager det.

Før du går i gang: glas, temperatur og mængde

Et glas med en skål, der smalner lidt ind mod toppen, samler duftene og gør det lettere at snuse til vinen. Det behøver ikke være dyrt, men et almindeligt tulipanformet vinglas fungerer bedre end et vandglas.

Hæld kun en lille smule op, så glasset er fyldt omkring en tredjedel eller mindre. Så er der plads til at svinge vinen rundt uden at spilde.

Temperaturen betyder mere, end mange tror. Er en hvidvin iskold, gemmer duftene sig, og er en rødvin for varm, kan alkoholen virke skarp og dominerende. Som tommelfingerregel kan lette hvidvine serveres godt køligt, mens de fleste rødvine har godt af at være lidt under almindelig stuetemperatur.

Trin 1: Se på vinen

Hold glasset op mod en lys baggrund, gerne en hvid serviet eller et stykke papir, og vip det lidt. Kig på farven og på, hvor dyb den er.

Farven kan fortælle lidt om vinens alder og stil. Unge rødvine har ofte en lilla eller rubinrød tone, mens ældre rødvine gradvist bliver mere murstensrøde eller brunlige i kanten. Hvidvine går den modsatte vej og bliver typisk mørkere og mere gyldne med alderen. En tyndhudet drue som Pinot Noir giver som regel en lysere rødvin end fx Syrah eller Cabernet Sauvignon.

Du vil måske se striber løbe ned ad glasset, når du har svunget vinen. De kaldes ofte ben eller tårer og siger mest noget om alkohol og sukker, ikke om kvalitet. Du kan roligt notere dem og så gå videre.

Trin 2: Dufte til vinen

Duften er måske det vigtigste trin, fordi meget af det, vi opfatter som smag, i virkeligheden kommer fra næsen. Start med at snuse til vinen, mens glasset står stille. Sving den derefter rundt et par gange, så der kommer luft til, og snus igen. Ofte åbner duftene sig mærkbart.

Prøv først at sætte ord på de store kategorier. Dufter det af frugt, og i så fald hvilken slags? Citrus og grønne æbler er typisk for friske hvidvine, mens tropisk frugt ofte findes i vine fra varmere egne. I rødvin kan du lede efter røde bær som kirsebær og hindbær eller mørkere frugt som solbær og blommer.

Dernæst kan du lede efter andre ting: blomster, krydderier, urter, peber, vanilje, ristet brød eller noget jordagtigt. Vanilje og toast kommer ofte fra lagring på egetræsfade, mens noter af læder, svampe eller tørret frugt ofte opstår, når vinen har ældet et stykke tid.

Der findes ingen forkerte svar. Hvis vinen minder dig om din mormors ribsbuske eller en våd skovbund om efteråret, er det en helt gyldig beskrivelse.

Trin 3: Smage vinen

Tag en lille slurk og lad vinen rulle rundt i munden, så den når alle steder. Nogle smagere suger lidt luft ind gennem læberne samtidig. Det ser lidt pudsigt ud, men det hjælper duftene op i næsen bagfra. Du bestemmer selv, om du vil gøre det ved middagsbordet.

Nu gælder det om at lægge mærke til vinens struktur, altså de grundelementer, som afgør, hvordan vinen føles. Her er fem ting at holde øje med: syre, sødme, tannin, fylde og længde. De gennemgås hver for sig nedenfor, fordi de er nøglen til at forstå, hvorfor en vin smager, som den gør.

Du vil ofte opdage, at vinen smager anderledes, end den duftede. En vin kan dufte sødt af moden frugt og alligevel være helt tør i munden. Det er helt normalt og en god øvelse at lægge mærke til.

Syre og sødme: frisk eller blød

Syre mærkes som en frisk, lidt pirrende fornemmelse, der får det til at løbe sammen i munden, især langs siderne af tungen. Vine fra køligere egne har typisk mere syre. En Sauvignon Blanc fra Loire eller en Riesling fra Mosel er klassiske eksempler på syrefriske hvidvine, mens en Chardonnay fra et varmt område ofte føles blødere. Syre er ikke noget negativt. Den giver friskhed og gør vinen god at drikke til mad.

Sødme mærkes som en blød, rund fornemmelse på tungen. De fleste røde og hvide bordvine er tørre, altså uden mærkbar sødme, men nogle, som visse Riesling-vine, har en let restsødme. Pas på ikke at forveksle frugtighed med sødme. En vin kan smage af moden frugt og stadig være tør. Et godt kneb er at holde sig for næsen, så dufte ikke forstyrrer, og mærke efter, om der faktisk er sukker på tungen.

Syre og sødme spiller sammen. Meget syre kan få en sød vin til at virke mindre sød, og det er derfor, gode dessertvine ikke føles klistrede.

Tannin og fylde: hvordan vinen føles

Tannin er det, der giver en tør, snerpende fornemmelse på tænderne og tandkødet, lidt som når man drikker stærk sort te. Tannin kommer primært fra drueskaller, kerner og egetræsfade og findes derfor mest i rødvin. Druer som Nebbiolo, som Barolo laves af, og Cabernet Sauvignon er kendt for at give meget tannin, mens Pinot Noir og Gamay typisk er mere blide. Tanniner bliver generelt blødere med lagring, og de føles også mildere sammen med mad, især med protein og fedt.

Fylde handler om, hvor tung eller let vinen føles i munden. En god sammenligning er forskellen på skummetmælk, letmælk og sødmælk. En let rødvin fra Beaujolais føles mere som skummetmælk, mens en kraftig Amarone eller en solmoden Shiraz føles mere som sødmælk. Alkohol bidrager meget til fylden, så vine fra varme egne føles ofte fyldigere.

Spørg dig selv, om vinen føles let og luftig, mellemfyldig eller tung og rund. Det er en af de mest nyttige ting at vide, når du skal vælge vin til mad.

Trin 4: Eftersmag og længde

Når du har slugt vinen eller spyttet den ud, så vent et øjeblik og mærk efter. Hvor længe bliver smagen hængende? Det kaldes vinens længde eller eftersmag.

En kort eftersmag forsvinder næsten med det samme, mens en lang eftersmag bliver i munden i mange sekunder. Længde regnes ofte som et tegn på kvalitet, men det vigtigste er, om eftersmagen er behagelig. En lang eftersmag, der kun består af bitterhed eller brændende alkohol, er ikke noget plus.

Læg også mærke til, om smagen ændrer sig. Nogle vine starter frugtigt og slutter med krydderier eller en let bitterhed, der minder om mandler eller grapefrugt.

Sæt ord på vinen uden snobberi

Mange holder sig tilbage fra at beskrive vin, fordi de er bange for at sige noget forkert. Men vinsprog er bare et værktøj til at huske og dele indtryk. Brug de ord, der falder dig naturligt.

En enkel skabelon kan hjælpe: Nævn farven, et par dufte, hvordan vinen føles, og hvordan den slutter. Det kunne lyde sådan her: lys rød, dufter af kirsebær og lidt peber, frisk syre, bløde tanniner, let fylde og en mellemlang eftersmag. Det er en fuldt ud professionel beskrivelse, og alle ordene er almindelige.

Det vigtigste spørgsmål til sidst er simpelthen, om du kan lide vinen, og hvorfor. Måske fordi den er frisk og let, eller fordi den har en rund og blød frugt. Når du ved det, ved du også, hvad du skal kigge efter næste gang.

Sådan bliver du bedre med tiden

Den hurtigste måde at træne din smagssans på er at sammenligne. Åbn to vine side om side, fx en Pinot Noir og en Cabernet Sauvignon, eller en Sauvignon Blanc og en fadlagret Chardonnay. Forskellene bliver meget tydeligere, når vinene står ved siden af hinanden.

Det kan også være en god idé at skrive korte noter, gerne bare på telefonen. Efter et stykke tid kan du se mønstre i, hvad du foretrækker.

Træn også næsen i hverdagen. Duft til frugt, krydderier og urter i køkkenet. Jo flere dufte du har i hukommelsen, jo lettere bliver det at genkende dem i glasset. Og husk, at smagning handler om kvalitet frem for mængde. Små slurke, gerne med vand og lidt mad ved siden af, giver de bedste indtryk.